Har du et lavt selvværd?
Så kan det behandles med samtaleterapi
Mange af os oplever på tidspunkter i livet, at vi ikke føler os gode nok, og glemmer os selv og vores egne behov. For nogle bliver dette et længerevarende problem, som kan hæmme dem i forhold til vores livsglæde og muligheder for at opnå det i livet, som de ønsker.
Jeg kan gennem samtaler hjælpe dig med at få et bedre selvværd og til i højere grad end nu at leve det liv, som du ønsker.

Hvis man har et lavt selvværd
Et lavt selvværd er en problemstilling, som mange af os kender. Vores selvværd er et udtryk for, hvordan vi opfatter os selv. Hvis man lider af lavt selvværd, så er der nogle aspekter af en selv, som man ikke anser som gode nok.
Selvværd er den mening og opfattelse, vi har af os selv. Når vi har et sundt selvværd, er vi bedre i stand til at klare livets op- og nedture.
Nogle af kendetegnene ved lavt selvværd er:
- Sørger for alle andre, men glemmer sig selv
- Sammenligner sig med andre og synes, at de andre er bedre eller mere værd end én selv
- Svært ved at sige fra
- Stiller meget høje krav til sig selv
- Svært ved at modtage ros, accept og kærlighed fra andre
- Tænker at man er kedelig eller uinteressant
- Har tvivl om egne evner
- Kan have svært ved at tage beslutninger, af frygt for ikke at vælge rigtigt
Hver femte dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til
Bliv klogere på hvordan vi sammen håndterer dit lave selvværd
Elementer i samtalerne
I samtalerne arbejder vi med, at du får en forståelse for, hvad et selvværd er og hvad der kan være af konsekvenser, hvis man har et lavt selvværd.
Vi taler om tidspunkter i dit liv, hvor du oplevede, at dit selvværd begrænsede dig.
Og vi arbejder med, hvad du kunne have gjort anderledes, og hvad du kan gøre fremadrettet.
Værktøjer og hjemmeopgaver
Vi arbejder med værktøjer, som du kan bruge til at styrke dit selvværd.
Du får konkrete opgaver med hjem, hvor du skal arbejde med mellem vores samtaler. Et værktøj, som er vigtigt for de fleste, er at du gennem samtalerne bliver trænet i at blive bedre til at sige nej.
Hvad andre klienter siger
Der gik kun et par timer, før jeg fandt ud af at jeg havde tillid. Grunden var helt sikkert, at du lod mig tale ud, trods det var svært for mig at sætte ord på. Det vigtigste var, at vi sammen fandt de redskaber der var brugbare for mig og at jeg var med til at udvikle dem. De redskaber vi fandt bruger jeg stadig, udvider og finpudser dem indimellem. Hvis man ønsker en psykolog, der går stille og roligt frem, og ikke presser en til noget ,som man ikke kan eller er parat til, så er Ingelise den rette.
Helena ● Kvinde i 40'erne
Jeg vil gerne på det varmeste anbefale Ingelise Hermund. Hun er skarp, og kunne ret hurtigt gennemskue mine problemstillinger. De værktøjer, som hun gav mig til at mestre min hverdag, var enkle og meget brugbare. Derudover er hun meget vidende både fagligt og menneskeligt og en særdeles tillidsvækkende person.
Astrid ● Kvinde i 40'erne
Jeg synes du har været meget fortrolig at snakke med. Du har lyttet til min situation jeg har været i, og hjulpet mig godt på vej til et bedre liv for mig. Jeg er også blevet bedre til at kende mig selv og mine grænser. Du har givet mig en god optrapningsplan, og gode værktøjer jeg kan bruge fremadrettet.
Jeg vil fremadrettet nyde naturen endnu mere, og samle de mindre gode ting til drøftelse to gange om ugen. Gøre det der er godt for mig. Du er en meget afslappet og rolig person at snakke med.
Dorthe ● Kvinde i 50'erne
Lær at tackle og håndtere et lavt selvværd
Åbningstider
Mandag- Torsdag : 08.00 - 16.00
Fredag: 08.00 - 15.00
Lørdag & Søndag: Lukket.
Adresse
Bækkeskovvej 5, Vallensbæk Strand, 2665
Telefon
40756269

