Historien om Ingelise Hermund

Et velvalgt karriereskifte fik mig på rette spor, og jeg har aldrig set mig tilbage siden
Tidligt i min karriere arbejdede jeg med økonomi og regnskab; et fag jeg egentlig var dygtig til, men som jeg ikke brændte for. I jobbet som regnskabskonsulent, besøgte jeg mange virksomheder. Og det var under disse besøg, at jeg over tid bemærkede, at der ikke altid var plads til at se hele mennesket, og at mange medarbejdere mistrivedes. Og det skyldtes ikke modvilje til at hjælpe, men i højere grad virksomheden manglede de rette redskaber til at håndtere disse kriseramte medarbejdere - akkurat som jeg selv stod hjælpeløs, og var i tvivl om, hvordan jeg skulle hjælpe dem.
Det skulle ændre sig.
Langsomt fik jeg øjnene op for mit virkelige kald
Jeg havde altid interesseret mig for mennesker og psykologi. Og mit stigende ønske om at hjælpe mine kolleger bevirkede, at jeg blev i tvivl, om hvorvidt jeg var på rette hylde.
Jeg konkluderede, at det var jeg ikke, og søgte derefter ind på psykologistudiet - et valg som jeg aldrig har fortrudt! For her ligger mit hjerte.
Mine livserfaringer bruger jeg aktivt i mit arbejde som psykolog, for de er medvirkende til, at jeg sikrer, mine klienterne kommer godt videre.
Mit liv og karriere i bullets - erfaringer der har styrket mig professionelt og som menneske
- Psykolog i mere end 20 år, heraf autoriseret psykolog i 8 år.
- Arbejdet i mange år med virksomheder og HR
- En bred arbejdserfaring, hvor mennesker, relationer og udvikling har været i fokus
- Tidligere stressramt og erfaringer med egen sygdom
- Gift og efterfølgende skilt og alenemor til to børn
- Voksne børn og nyt parforhold

